Kort (geografi) - Musée d'Orsay

Musée d'Orsay
Musée d'Orsay er et museum i Paris i Frankrig. Det ligger på venstre side af Seinen i en tidligere jernbanestation, Gare d'Orsay. Museet indeholder hovedsagelig fransk kunst fra 1848 til 1914 og har samlinger af malerier, skulpturer, møbler og fotografier. Museet er mest kendt for sin store samling af kendte impressionistiske malere som Claude Monet og Pierre-Auguste Renoir. Mange af disse malerier var udstillet på Galerie nationale du Jeu de Paume før museets åbning i 1986.

Museumsbygningen var oprindeligt en banegård, Gare d'Orsay, bygget for et fransk jernbaneselskab til linjen Paris-Orléans. Den skulle være færdig til verdensudstillingen i 1900. Bygningen var tegnet af de tre arkitekter Lucien Magne, Émile Bénard og Victor Laloux. Det var et trafikknudepunkt på forbindelsen mellem Paris og det sydvestlige Frankrig indtil 1939.

I 1939 var stationens korte perroner blevet utidssvarende for de længere tog, som efterhånden blev brugt på mange andre hovedlinjer. Efter 1939 blev bygningen brugt til forskellige servicetilbud til forstadsborgere, og en del af bygningen blev postcenter under 2. verdenskrig. Stationens hotel lukkede 1. januar 1973.

 
Kort (geografi) - Musée d'Orsay
Land - Frankrig
Tricoloren
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa. Frankrig har kyst mod Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen og Middelhavet. I syd grænser det mod Spanien og Andorra, i øst mod Italien, Monaco og Schweiz og i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien. Uden for Europa grænser franske besiddelser til Brasilien, som er den længste grænse (673 kilometer), til Surinam og til Sint Maarten.

Frankrig er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten af EU været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine næsten 67 millioner indbyggere (2014) EU's næststørste medlem. Landet er medlem af G8, NATO og er et af fem lande i verden med en fast plads i FN's sikkerhedsråd.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
BR Bretonsk (Breton language)
CA Catalansk (Catalan language)
FR Fransk (French language)
CO Korsikansk (Corsican language)
OC Occitansk (Occitan language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Andorra 
  •  Belgien 
  •  Italien 
  •  Luxembourg 
  •  Monaco 
  •  Schweiz 
  •  Spanien 
  •  Tyskland